torsdag den 26. januar 2012

LO nr. 3

For et par dage siden fik jeg lavet dette LO, som også er lavet ud fra en skitse i projekt 52. Udfordringen lød på at bruge sommerfugle, noget jeg ikke tidligere har brugt ret meget, men havde denne Martha Stewart sommerfugle punch, som så kom i brug til formålet.

Det bliver ellers ikke til så meget scrappen lige pt, da jeg har fået gang i hæklenålen - der skal nok komme billede af det færdige resultat senere.

fredag den 20. januar 2012

projekt 52

Så har jeg fået lavet LO nr. 2, til projekt 52, denne gang var udfordringen "brug 8 forskellige blomster".

tirsdag den 17. januar 2012

projekt 52

Så fik jeg endelig lavet 1. LO til projekt 52 (skitse 1), hvor udfordringen hed - brug kun rester, og det var lidt af en udfordring - 1. jeg har ikke ret mange rester, da jeg har et barnebarn, som elsker mine rester, 2. det er en anderledes stil end det jeg plejer at lave.

lørdag den 14. januar 2012

Flere ugler

Dejligt med en fri weekend, hvor der ikke er planlagt noget, så de næste 2 dage står i kreativitetens tegn.
Har fået bestilling på et par kort, så de skal laves, men tror også jeg skal forsøge mig med 1. LO til projekt 52, det er vel ikke for tidlig, nu hvor vi snart går ind i uge 3


Jeg har også fået lavet lidt her i ugen, et ugle kort mere, her er det igen Hero Arts, men denne gang har jeg brugt en fra sættet " sweet owls", ( idéen med at "stable" uglerne, tror jeg nok jeg har set hos Kreative fornemmelser).

Rigtig god kreativ weekend til alle der kigger med her :-)

mandag den 9. januar 2012

"Hero Art" kort



Endelig blev der lidt "legetid" til mig.
I aftes fik jeg fundet alle mine dejlige nye ting frem, og det kom der bl.a. disse kort ud af.

Til den øverste har jeg stemplet lidt på må og få med forskellige tekster (fra forskellige clear stamps sæt), jeg har stemplet med distress ink "pumice stone". Ballonerne er fra sættet "whish Big".
Til det nederste kort, har jeg brugt nogle rester fra det album, jeg lavede til "projekt 52" det øverste stykke (lige under uglen) er embosset med en dies fra "Tim Holtz", øjnene har fået lidt "glossy" .

Tak for at du kiggede med !!! Nu vil jeg "lege" lidt videre :-)

lørdag den 7. januar 2012

Pakke

Onsdag da jeg kom hjem fra arbejde, lagde der en pakke til mig fra Kreative fornemmelser, med dette skønne indhold, nu mangler jeg så bare lige lidt tid til at lege med lækkerierne. Har godt nok fri weekend, men min kære mand har fødselsdag i dag, og det skal jo fejres, men måske der alligevel kan blive en lille stund.
God weekend til Jer alle der ude .-)

onsdag den 4. januar 2012

Projekt 52



Som tidligere nævn, så har jeg tilmeldt mig "projekt 52" på Scrap Sisters. Første "opgave" gik ud på at lave et album, til at sætte skitser, dagbogsider m.m. ind i. Her er mit album.

søndag den 1. januar 2012

1. Januar 2012


Håber alle er kommet godt ind i det nye år, og at det nye år vil byde på en masse godt for alle.

I dag har været en helt i gennem afslappende dag, hvor aktivitets niveauet har ligget i dvale - godt jeg har fri igen i morgen, der skal jeg ha' lavet en masse - rengøring, købe fødselsdags gave, og måske være lidt kreativ, det ville nok også være godt med en god lang travetur.

Det er ikke blevet til meget scrappen her i jule dagene, men fik da lige lavet en hurtig forside til min kalender.